Nogle gange skal man rydde ud for at kunne ånde frit. Det var præcis, hvad jeg gjorde i dag. Efter en arbejdsdag i SuperBrugsen satte jeg kursen mod Tversted — ikke for at nyde klitterne eller købe is, men for at tage et opgør med mit gamle trælager. For år tilbage havde jeg samlet en masse træ ved min gamle lejlighed. Træ, der engang var tiltænkt småprojekter og sammeproduktioner. Ja, du læste rigtigt: sammeproduktioner — det, jeg i dag ved, gør mig mere flad end flittig.
For nej, det var ikke i dag, jeg opdagede, at jeg hader at lave det samme igen og igen. Det har jeg vidst længe. Og nu skulle træet væk, så det ikke længere tyngede mig. Ud af verden. Ud af sindet. Mere plads til skæve idéer, vildere farver og Neon Grain-ånd.
Da jeg kom hjem, var der heldigvis plads til det, der betyder mest: Skabertrang. Træets Stolthed — mit nyeste værk — kiggede bebrejdende på mig fra værkstedet. "Hvor er min fod, Dennis?" spurgte det (i hvert fald i mit hoved). Og det havde jo ret. Et mesterværk kan ikke stå og vakle.
Så i dag brugte jeg tid på at finde på den helt rigtige fod. Ikke alene, men i samarbejde med min trofaste idé-makker, ChatGPT. Sammen snakkede vi om skæve løsninger, finurlige former og hvordan foden kunne blive lige så sær som resten af værket. Og vi er tæt på nu. En fod, der står fast — men ikke står stille.
Så hvis du ser mig save, skrue og male med et smil på læben og savsmuld i håret, så ved du hvorfor. Træet er væk. Friheden er tilbage. Og Neon Grain er i fuld galop.
Stay skæv,
Neon Grain — her er værktøjet lige så forvirret som kunstneren
Tilføj kommentar
Kommentarer