Dagen startede med noget så eksotisk som skønhedssøvn. Altså, ikke sådan noget halvhjertet "jeg ligger lige og blunder" – nej nej, vi taler luksus-lig-til-klokken-10-skønhedssøvn. Hvis ikke det giver ekstra glød i kinderne, så ved jeg snart ikke hvad.
Men så skulle idyllen jo lige have et skud landlig action – og hvad er mere sexet end at løbe rundt på en græsplæne med en græsslåmaskine? Ikke meget, skulle jeg hilse og sige. Der er noget magisk over at føle sig som en grøn ninja, der bekæmper naturens vilde hårvækst én bane ad gangen.
Men vent, der er mere! For når man tror, man er færdig, så kommer græstrimmeren frem og siger: “Hold min øl.” Så dér jog jeg rundt med den, som en tosset frisør med en gigantisk barbermaskine. Plænekant? Hårfin. Min tålmodighed? Minimal.
Og når man endelig tror, man kan slappe af, så kigger man kærligt til sit lille baby-træ – familiens grønne stolthed – og piller lidt ved det, som om det var en bonsai i terapi. “Du klarer det så godt, lille ven. Du skal nok blive stor og stærk en dag.” Og det træ har nok tænkt: “Kan du lige lade være med at nulre mine blade, hippiefar?”
Men så, mine damer og herrer – dagens plot twist: Udlejeren dukker op! Og hvad gør man så? Man hakker et hegn på, naturligvis! For når man bor der, hvor grænserne er flydende og energien er høj, så er det da oplagt spontant at svinge en hakke i fælles front.
Alt i alt: En dag med fart på, sved på panden og grin i maven. Og træet? Det overlevede endnu en dag i Neon Grain’s surrealistiske univers.
Tilføj kommentar
Kommentarer